5 bud på hyggelige aktiviteter med familien i forårsvejret!
Xplora familien ser frem til de lunere tider til trods for aprils noget ustadige vejr!
Dagene bliver længere, morgenerne lysere og man har ikke længere behov for at have to dynejakker, uldsweater og handsker på! Man bliver glad i låget af forårets fornemmelser, og derfor kommer vi med nogle forslag til hvordan i kan komme ud i naturen og få hygget sammen med familien. Der er masser af aktiviteter lige uden for døren, og det er blot et spørgsmål om hvor fantasien sætter sine grænser!
Læs med og få inspiration til hvad du og børnene kan begive jer til i naturen! Skal i have et XPLORA med som følgesvend på eventyr?
Køb XPLORA her.
1. Pluk en smuk forårsbuket
Tag blot et kig omkring – naturen er fuld af farver lige nu!
Gule, lilla, hvide og alt det midt i mellem. Tag saksen i hånden og begiv dig og rollingerne ud i haven, skoven eller det naturområde som i har tæt ved jer! En fantastisk mulighed til at aktivere børnene, og få hjælp til at sætte farve på hjemmet! Lav gerne en konkurrence med børnene, om hvem der kan finde flest blomster til mor! (-:
Efter den store blomsterjagt, kan der sammensættes smukke buketter til en du eller børnene holder af, eller blot til at pryde i eget hjem.
Dette er noget børnene helt sikkert vil elske! Bedstemor eller bedstefar vil nok også blive lykkelige, af at få en buket fra sine søde små.
Hvis i har en havesaks kan der også klippes nogle smukke grene, som kan stilles i høje vaser (havesaksen er dog ikke egnet for de små fingre), og give et rigtig forårsindtryk indenfor. Det er så fantastisk når de spæde blade eller blomster springer ud for øjnene af en!
Se lige @emeliehallberger ‘s fine pige!
2. Bålhygge
Det er de færreste som ikke kan se hyggen i at putte sig med et tæppe foran et bål, sammen med familie og venner. Er du så heldig at være ejer af en have, er det bare om at få arrangeret en bål opsats! Hvis ikke, er der rig mulighed for at benytte en af Danmarks mange offentlige bålpladser – find en tæt på dig her.
Saml eventuelt nogle lange grene og spids dem lidt til i snuden, og VOILÀ! så har i en perfekt snobrødspind. Og ja, de kan jo selvfølgelig også bruges til marshmellows… (-: Vi har vedhæftet en nem opskrift på snobrød her!
Billedet er lånt fra Grønnespirer.dk
3. Picnic!
Lige meget hvor du befinder dig, er du aldrig langt fra et godt picnic-spot – igen, er det kun fantasien som sætter grænser. Hvad end ugerne foretrækker skoven, parken, haven eller noget helt fjerde spot, er det bare om at komme afsted når solen endelig er fremme. Pak et stort tæppe, noget ekstra varmt tøj (det er altid nemmere at tage noget tøj af, end at fryse!) og en god madpakke.
Brug evt. picniccen som en undskyldning for at lave en spandfuld varm kakao, og hæld på en termokande! Så kan man ikke gå helt galt i byen, set fra ungernes synspunkt (-;
Her kan i se @mariadeis skønne drenge på tur.
4. Pres blomster!
Når familien alligevel har samlet en stor buket blomster, kan man vælge nogle fra til at presse. Det er super nemt, og presningen gør at man kan bevare sine yndlings forårsblomster, på en anderledes og fin måde.
Lad ungerne udvælge de blomster de gerne vil presse, læg dem mellem noget avispapir, og placér derefter noget tungt ovenpå – eksempelvis nogle tunge bøger. Skift eventuelt avispapiret efter nogle dage, da de suger en del væde.
Når blomsterne har ligget i nogle dage, har børnene været med til at fremstille den smukkeste, naturlige dekoration, som kan bruges på et utal af måder:
Limet fast på breve, bordkort, eller som baggrund i en ramme. Det er tilmed en rigtig personlig gaveidé, som de små stolt vil kunne forære en god ven.
Se for eksempel disse skønne blomster fra ALT.dk.
5. Find sten ved havet!
Gør det til en lille udflugt med familien at komme ud til havet, og nyd at der ikke længere blæser en rivende vintervind!
Hold øjnene åbne og se om der kunne være nogle smukke sten. Sten er nemme at gøre personlige og dekorere.
Brug for eksempel pressede blomster som udsmykning – der skal blot lidt hobbylim eller en pensel og nogle farver til! Børnene vil ELSKE at få lov til at dekorere sine sten, med helt unikke design! Mon ikke i vil opleve at det pludselig vrimler med mulige spiderman, mariehøner og andre motiver på stranden!
I forbindelse med alle aktiviteterne, er et XPLORA ur på armen genialt i forårstiden! Især når man er ude på eventyr i naturen, og sommetider kommer til at gå alene.
Her kan man nemt følge børnenes lokation via appens GPS, og lade børnene udforske på egen hånd, om det så er når man finder blomster, sten eller noget helt tredje.
Håber dette kan give information til en rigtig aktiv forårstid – God fornøjelse! 🙂
Køb XPLORA her!