Smartwatch til børn med ekstraordinære behov

At have et barn med ekstraordinære behov kan være udfordrende og kræve ekstra opmærksomhed og omsorg. Xploras mobil- og GPS-ure er godt egnet til børn med specielle behov og kan være en ekstra støtte og tryghed for hele familien.

Forældre ønsker at sikre, at deres børn er trygge og har den nødvendige støtte til at udforske verden omkring dem på en sikker måde. Xplora ønsker at give alle børn en følelse af frihed og selvstændighed, samtidig mens at forældre har ro i maven. Læs med og lær, hvorfor et Xplora smartwatch kan være en god løsning for børn med specielle behov og hvordan vores prisvindende børneure kan hjælpe dem med at føle sig mere trygge og uafhængige i dagligdagen.

Sander med sit Xplora smartwatch

Mød Sander og Milas

Vi har talt med 14-årige Sander og hans far Asgeir. Sander er udviklingshæmmet og er glad for sit Xplora smartwatch, da det gør ham mere selvstændig og forenkeler hans hverdag.

– “Sander er fjorten år, men udviklingshæmningen gør at hans mentale udviklingsniveau er tilsvarende et barn på fem til otte år. Derfor har han behov for specielle tjenester og opfølgning. Xploras smartwatch er så tilpas enkel, at alle kan bruge det. For Sander er det perfekt, fordi det er så let at navigere i, og ikke har lige så meget at trykke på som en smartphone”, fortæller Sanders far, Asgeir.

IMG 5502

 

Vi har også haft glæden af at få indblik i 8-årige Milas og hans mor Anikas dagligdag. Milas har autisme og ADHD, og har sit Xplora smartwatch på hver dag.

– “Milas har nogle rigtig hårde ture indimellem, og hans typiske reaktion er at løbe væk. Han har ADHD og skal nu udredes for autisme, og derfor så vi uret som en mulighed for at hjælpe os”, fortæller Milas’ mor, Anika.

 

 

Fordel med forhåndsdefinerende kontakter og beskeder

Ifølge Sanders far, Asgeir, har det været en stor fordel, at Sander kun kan ringe fra sit smartwatch til en bestemt gruppe kontakter, der er blevet tilføjet og godkendt i forældre-appen. Han kan ikke læse, men han har en utrolig god hukommelse, hvorfor han genkender kontakterne gennem billeder og stavelser.

– “Selvom han ikke kan læse, så kompenserer han på andre måder. Hans gode hukommelse hjælper han med at finde frem til, hvem han gerne vil ringe til og hvilken musik han vil lytte til. Det er dejligt, at han har et par nærkontakter indkodet på uret, så vi ved, at han når frem til den rigtige person”, siger Asgeir.

Milas har stor glæde af urets Chat-funktion, hvor han kan sende små beskeder, emojis og ikke mindst talebeskeder.

-“For Milas er det rart, at han kan bruge emojis til at forklare, hvordan han har det – om han er glad, sur, eller ked. Han kan nu sidde inde på sit værelse og lave en talebesked, hvor han siger “jeg kunne godt bruge et kram” og så er det nemt lige at gå ind til ham, og give ham hvad han har brug for – det er jo ikke altid lige nemt at sige sådan ud af det blå”, forklarer Anika.

B5AC22E3 816C 4658 80A5 A090BF09525A

Øget selvstændighed og tryghed

– “Som de fleste teenagere har Sander også lyst til at være sin egen chef, tage mere ansvar og føle sig mere som andre. I den forbindelse er Xplora et godt værktøj ind i denne udvikling, fordi han kan ringe og lave sin egne aftaler, han kan gå længere væk fra os, når vi er ude på grund af GPS-en, og han får tilmed en form for tidsperspektiv”, fortæller Asgeir.

Sander er for det meste hjemme med forældrene, men han er rigtig glad for sit løbehjul, som han står meget på. Der kan han godt lide at distancere sig lidt for sine forældre, hvilket ikke er noget problem, når Sanders forældre kan følge med på GPS-en i deres forældre-app. Han har også to sæt bedsteforældre, som han ofte er hos. Selv om han endnu ikke føler sig tryg nok til at tage der hen på egen hånd, synes han det er fedt selv at kunne ringe og lave en aftale om at mødes. På den måde kan han være med i planlægningen og beslutningerne som spiller en stor rolle i at føle sig selvstændig.

– “Det er stoltheden i at kunne klare ting selv som bliver en slags milepæl. Bedsteforældrene bor ikke så langt fra os, og Xplora kan muliggøre at han kan gå derhen alene på sigt. Han husker enkelte klokkeslæt, men for at han kan lære klokken, må han have et aktivt forhold til tid. Kontinuitet og øvelse er vældig vigtigt for udviklingshæmmede børn. Han går jo på specialskole, og det at have Xplora-uret med sig er super rart. Nu har han fået et tidsperspektiv på, at han ikke kan ringe i skoletiden eller midt i arbejdsdagen”, fortsætter Asgeir.

Sander kan også rigtig godt lide at have kontakt med sin søster, som er flyttet i egen lejlighed. Hun henter ham også på skolen af og til, og der synes han det er dejligt at kunne ringe hjem, og sige at han er blevet hentet og er på vej hjem.

Goplay mobile 4

For Milas giver Xplora-urets funktioner ham også mulighed for at folde sig ud i trygge omgivelser. Her har Milas’ bror, Malthe, også et Xplora ur, hvilket er rigtig sjovt, da drengene kan ringe til hinanden fra sine ure.

– “En af de ting, der har fået mig til at smile stort, var da jeg en dag fik en besked fra drengene, som var ude og bygge hule udenfor. De skreg i kor, om de ikke måtte få en picnickurv med snacks”, deler Anika.

Ekstraordinære Behov

Skridttæller og GPS øger aktivitetsniveau

Ifølge Asgeir, har skridttælleren også været uvurderlig til at måle Sanders aktivitetsniveau. Mange udviklingshæmmede børn bliver nemt inaktive, så derfor er det vigtigt at holde øje med Sanders daglige aktivitet.

– “Det giver os et fint overblik over, hvor aktiv han er i løbet af dagen, samt mulighed for at sætte mål for hvor meget aktivitet, som er opnåeligt for ham fremover”, fortæller Asgeir.

Han uddyber, at Sander med GPS-en kan gå og stå på løbehjul mere frit, hvilket giver ham øget motivation og selvstændighed. Med et teknisk produkt er det ikke en 120% tryghed, men det altid giver en god indikation på, hvor Sander er selv i tilfælde af at GPS-en skulle “lagge”.

– “Det giver ham mere frihed indenfor trygge rammer. Vi bruger den ikke til at overvåge ham, men for at have mulighed til det, hvis det skulle blive nødvendigt. Han stikker aldrig af, men jeg tror at dem som døjer med den slags kan have stort gavn af Xplora. Den er ikke altid præcis, men den giver dig en god indikation på hvor barnet er”, siger Asgeir.

Hjemme hos Milas og Anika er det også tydeligt, at urets GPS og skridttæller er en stor succes. Skridttælleren er sjov og motiverer Milas til at være mere aktiv, hvor han hver dag holder skarpt øje med, hvor mange skridt han har gået: “Hver aften, når han bliver puttet skal der tjekkes, hvor mange skridt han er kommet op på”.

Anika fortæller, at “vi vil på ingen måde undvære det ur”. Hun fortsætter:

“(…) for os forældre, giver det en stor tryghed, at Milas har uret på altid. Vi har før prøvet, at Milas er løbet væk fra os, og nu da har har fået uret med GPS i, kan jeg slet ikke forestille mig, at skulle tage nogle steder uden at han har uret på”.

Anbefaler Xplora til andre forældre

Uanset om du har børn med eller uden ekstraordinære behov, er Xploras smartwatches et bruger- og børnevenligt produkt, som er let at navigere for alle. De populære ure har ingen “unødvendige” funktioner, men er designet til kun at indeholde det, som børnene rent faktisk har behov for. Dette gør Xplora smartwatches til en god støtte og tryghed for børn med ekstraordinære behov.

– “Jeg tror oprigtigt det er et godt værktøj for børn med særlige behov. Rutiner er nøglen til sådanne børns hverdag, og Xplora hjælper os med at skabe nogle spor og øge Sanders selvstændighed. Vi er utrolig glade for Xplora”, afslutter Asgeir.

 

Køb Xplora smartwatches til børn her

Har du allerede et Xplora smartwatch så, husk at deltag i vores mange aktivitetskampagner inden på aktivitetsplatformen, hvor vi belønner aktive børn!