5 skridt til flotte DIY julekort med børnene
For børn er tiden før jul helt magisk – og intet kan måle sig med juleaften! Der er ingen der er gladere for julemanden, julegaver, juletræspynt, julemusik og julekalendere end børnene. At bage, forberede, pynte, hygge sig med kalendergaver, spise honningkager og pebernødder, se årets julekalender på tv – og selv den lange ventetid i adventstiden er ekstra sjov for de mindste.
Man kan ikke sige andet end at juletiden er fortryllende og magisk! Og mens du venter, er en juleworkshop en perfekt aktivitet at lave en hyggelig familedag. Tænd for den gode julemusik, læg appelsiner, pebernødder og honningkager frem – og start for eksempel med at lave årets julekort sammen med børnene!
Hele perioden op til jul er en hyggelig, sjov og spændende tid for børnene. Hver dag bygger barnets forventninger op til den store dag. Med dette indlæg vil vi hos Xplora foreslå en sjov aktivitet, du kan lave sammen med børnene i adventstiden. Her er vores 5 enkle skridt til flotte DIY julekort med børnene. Hvor hyggeligt er det ikke at få hjemmelavede julekort?!
Vil du vide mere om Xplora? Klik her!
For at lave flotte DIY julekort skal du bruge:
- 1 saks
- Lim
- Et stykke hvidt papir
- Et glitrende, rødt skumgummi-papir
- Glitrende pompommer i forskellige farver (vi valgte hvide, røde og grønne som passer til jul)
- 2 plastik øjne
- 1 sort tusch
Vi købte meget af vores materiale hos Panduro, men du kan også finde en masse flotte materialer i boghandlere og lokale hobbybuttikker.
Skridt 1
Fold det hvide papir på midten og brug en tusch til at markere, hvor du vil klippe. Når du markerer, skal du tegne en halvcirkel, hvor cirklen slutter, hvor papiret er foldet. Klip, hvor du markerede.
Skridt 2
Tag det glitrende skumgummi-papir og tegn en trekant. Klip, hvor du markerede. Sørg for, at trekantens nederste linje er på størrelse med halvcirklens fold. Dette bliver en nissehue på julekortet.
Skridt 3
Lim nissehuen fast på toppen af den hvide halvcirkel.
Skridt 4
Pynt med pompommerne langs nissehuen og nissens ansigt. Klister derefter øjne på nissen og tegn en mund og næse.
Skridt 5
Åben kortet og skriv en hilsen til en du har kær <3
Godt gået – nu er barnets julekort klar til at blive givet væk!
Nu må du endelig ikke glemme at forevige dit værk med Xplora-urets indbyggede kamera!
Vil du have flere tips? Følg med på Xploras blog i tiden om til jul!