Netikette? – 5 råd til barnets møde med teknologi

Bliv meget klogere på hvordan I kan vælge at gribe barnets møde med teknologien an – lær tilmed mere om “netikette” her!

 

Det er meget individuelt, hvornår vi som forældre føler det passende, at vores små skal have lov til at færdes på nettet og sociale medier. I den forbindelse også hvornår barnet er klar til sin første mobiltelefon.

Måske sidder du selv og er i tvivl om, hvornår du synes den lille skal have sin første mobil. Og det forstår vi godt! For det følger med et stort ansvar og mange (uskrevne) regler, at have en device som har adgang til alt dét som nye mobiltelefoner har at tilbyde i dag. Og det kan være en stor mundfuld for børnene at skulle forholde sig til, hvordan man skal begå sig på det store WWW.

Det kan også være svært som forælder at navigere i hvad der er “rigtigt” og “forkert” at gøre. Her giver vi derfor 5 råd, som er gode at holde sig for øje, når barnet træder ind i et nyt kapitel af sin udvikling.

Pige med XPLORA til netikette blog

  1. Teknologien er kommet for at blive → Lad dig ikke skræmme!

Om vi vil det eller ej, er teknologien blevet en naturlig og uundværlig del af vores verden. Det er ikke muligt at leve som moderne menneske, uden adgang til internet og teknologi. Derfor er det også helt forventeligt, at vores børn vil begynde at efterspørge den teknologi, som de møder rundt om dem på daglig basis; mor i telefonrøret med veninden, far på facetime med Bedste, osv.

Dog bør man overveje hvilken form for teknologi man giver sit barn. Når vi generelt handler til vores børn, har vi det med at vælge “børne-venlige” versioner; børne-legetøj, børne-tøj, børne-hygiejne produkter mv. Vi tilpasser altså vores køb efter vores barn alder og behov. Hvorfor ikke også overveje børne-teknologi?

Med børneteknologien in mente behøver svaret på “moooor må jeg ikke nok få en mobil?”, måske ikke være et entydigt nej. Det kan være at der findes en tilpasset løsning, som du føler dig tryg med, og som samtidig gør at dit barn føler sig hørt.

Læs f.eks. om XPLORA 4, testvinder hos Børn og Fritid, her!

2. Tænk over hvad behovet er → Er telefonen for dig eller dit barn?

Når rollingerne begynder at blive mere selvstændige, kan mange forældre nikke genkendende til at man bliver mere nervøs. Pludselig har de et ønske om at udforske verden mere på egen hånd – hvilket selvfølgelig er noget af det skønneste ved at se sine unger vokse op! Dog er der også mange af os, som godt kunne tænke sig en ekstra tryghed, ved at vide hvor ungerne befinder sig, og om de er i god behold; hvad end det omhandler hvornår de tager fra skole, om de er taget med en ven hjem eller om de er kommet trygt frem til fodboldtræningen.

Her er den mest oplagte løsning ofte, at vi giver vores børn en af vores egne nedlagte telefoner, eller blot selv følger med dem over alt. Ingen af løsningerne er forkerte. Dog findes der alternativer, som både imødekommer barnets ønske om mere selvstændighed, samt dit tryghedsbehov – uden al den overflødige teknologi som en smartphone indeholder.

Xplora laver teknologi som er tilpasset børns behov. Et XPLORA-smartwatch kunne være en løsning for jer. Med et XPLORA har du og dit barn mulighed for at ringe og skrive sammen, samt sende talebeskeder. Det er nemt og trygt for barnet at betjene sit smartwatch, og det kan bruges af børn helt ned til 4-års alderen. Med GPS-funktionen kan du med ro i maven sende ungerne ud på egen hånd, da du kan følge med i hvor de er, hvis du skulle blive bekymret. Læs meget mere om alle fordelene ved et XPLORA-smartwatch til bekymrede forældre her.

XPLORA - netikette blog

3. Vær’ det gode forbillede → Vores børn spejler den adfærd de ser!

Børn ser vores adfærd og spejler sig i den. Hassan Sabri, lærer og stud.cand.pæd. i generel pædagogik, forklarer på kristeligt-dagblad.dk:

“Hvorfor børn ofte vælger at efterligne det, de voksne ikke siger, men det, de gør – i fagsprog det nonverbale sprog – hænger sammen med, at det er det første sprog, de har lært at forstå, før de kunne forstå det verbale og selv kunne udtrykke sig verbalt.”

Noget at holde sig for øje, hvis man ønsker at de små opfører sig på en særlig måde omkring teknologien, er derfor selv at føre den adfærd. Hvis børn f.eks. ser at man råber ind i telefonen, eller bruger time efter time på mobilen, er det højst sandsynligt noget de vil tage til sig, og opfatte som helt naturligt.

Vær derfor opmærksom på hvordan du selv opfører dig i teknologiens selvskab, således at barnet kan adoptere netop den adfærd.

4. Tal om netikette → Hvis vi opdrager vores børn til at begå sig respektfuldt på nettet, kan vi forhåbentligt mindske internet-mobning og andre digitale ubehageligheder.

Netikette defineres på ordnet.dk som “(uskrevne) regler eller retningslinjer for god opførsel på internettet”. Uanset om i har valgt at give jeres barn en device med adgang til internet eller ej, er det vigtigt at få en snak om netikette på et eller andet tidspunkt; for som skrevet, så er internettet et uundgåeligt møde i dit barns liv.

Det kan være overvældende hvor man lige skal starte, når man begynder sådan en samtale. Dog kan et godt første råd at videregive omkring netikette være: “skriv kun ting til andre, som du ville sige til dem i virkeligheden”. Det er vigtigt at vores børn får en fornemmelse af, at der faktisk sidder ægte mennesker på den anden side af skærmen; ægte mennesker, som kan blive ligeså sårede af det der bliver skrevet over en skærm, som hvis det blev sagt ansigt til ansigt.

Redbarnet.dk oplyser at:

  • 21 pct. af 9-16-årige har oplevet mobning online inden for det seneste år.
  • Mobning via digitale medier er et langt større problem i Danmark end i andre europæiske lande.
  • I Europa har 38 pct. af 9-12-årige og 77 pct. af 13-16-årige en profil på et socialt netværk som fx Facebook.

Den digitale mobning og hårde tone er noget vi skal bekæmpe, og et effektivt indgreb er at starte i selve opdragelsen. Derfor hviler et kæmpe ansvar hos os forældre, i at få lært vores børn den gode etikette både i virkeligheden og på internettet.

5. Forklar og opsæt hvilke sider der er trygge at besøge →Undgå unødvendig eksponering for ungerne

Derudover er det utrolig vigtigt at forklare, at man ikke bør skrive med nogen over nettet, som man ikke kender i virkeligheden, samt at der er nogle internetsider som ikke egner sig til børn.

I en britisk undersøgelse, som Porn Free Childhood fremhæver, sker 60% af førstegangs eksponering for porno ved en fejltagelse, dvs. børnene kommer tilfældigvis ind i porno gennem f.eks. pop op-annoncer. En undersøgelse udført på børn i alderen 10-17 år viste, at 66% af disse børn på en eller anden måde er blevet ufrivilligt udsat for online porno i det forløbne år. 

Xploras vision er at lade børn være børn så længe som muligt. Sammen med andre faktorer som internettet og sociale medier, der også bidrager til øget skærmtid, har vi valgt at udelukke det fuldstændigt i vores mobile ure.

I den forbindelse er XPLORA en sikker løsning, da der ikke er adgang til nettet, og der kan kun ringes til kontakter som forældrene har indkodet i forældre-appen. Alt for mange børn har oplevet at være blevet kontaktet af nogen over nettet, og kommet til at videregive oplysninger om sig selv, som ikke har været hensigtsmæssigt for nogen i deres alder.

Derfor, med adgang til internet eller ej, bør barnet vide hvilke platforme man kan bevæge sig på, og hvem man trygt kan svare, samt hvad man bare skal vælge at ignorere. Det er med garanti lettere sagt end gjort at mestre den gode netikette – men ro på. Det vigtigste er at vi giver vores børn et naturligt og medmenneskeligt forhold til teknologien, således at vi skaber en generation der behandler hinanden med respekt, i trygge rammer.

Glade unger til blog

Og husk de 5 gode råd:

  1. Teknologien er kommet for at blive → Lad dig ikke skræmme!
  2. Tænk over hvad behovet er → Er telefonen for dig eller dit barn?
  3. Vær’ det gode forbillede → Vores børn spejler den adfærd de ser!
  4. Tal om netikette → Hvis vi opdrager vores børn til at begå sig respektfuldt på nettet, kan vi forhåbentligt mindske internet-mobning og andre digitale ubehageligheder.
  5. Forklar og opsæt hvilke sider der er trygge at besøge →Undgå unødvendig eksponering for ungerne

 

 

Køb XPLORA her