product image

select caret down
Skip to content
Xplora logo i sort | Xplora er det førende brand indefor smartwatches til børn med gpsXplora logo i sort | Xplora er det førende brand indefor smartwatches til børn med gps
Hvad er TikTok? Er aldersgrænsen nok? En guide til forældre

Hvad er TikTok? Er aldersgrænsen nok? En guide til forældre

TikTok er en af de mest brugte apps blandt børn og unge i dag, men også en af de mest omdiskuterede. Samtidig er det en af de platforme, der skaber mest debat blandt forældre, eksperter og politikere.

I Danmark har sociale medier flere gange været til diskussion på politisk niveau. Der har blandt andet været borgerforslag om at forbyde platforme som TikTok, Snapchat og Instagram for mindreårige. Senest har regeringen også meldt ud, at børn og unge under 15 år som udgangspunkt ikke bør bruge sociale medier.

Det viser en tydelig udvikling. Spørgsmålet er ikke længere kun hvad TikTok er, men om børn overhovedet bør være der.

I Denne guide giver dig et klart overblik over TikTok, så du kan træffe det rigtige valg for dit barn.

Hvad er TikTok helt præcist?

TikTok er en social medieplatform ligesom Instagram og Snapchat, hvor brugere kan se, lave og dele korte videoer. Indholdet spænder fra dans og trends til humor, læring og nyheder.

Via TikToks algoritme får du en app, der hurtigt opfanger dit barns adfærd og interesser og løbende tilpasser indholdet derefter. Det betyder, at dit barn meget hurtigt bliver præsenteret for præcis det indhold, de finder mest spændende.

Det er netop denne algoritme, der gør TikTok meget underholdende, men også kan gøre børn skærmafhængige og gøre det svært for dem at lægge mobilen fra sig.

Her er 3 ting, du bør vide om TikTok:

  • Meget stimulerende indhold i store mængder
  • TikTok tilpasser sig hurtigt dit barns vaner og viser mere af det, de allerede kan lide
  • Når først man er i gang, kan det være svært at lægge mobilen fra sig

Et studie fra danske myndigheder viser, at børn og unge i gennemsnit bruger omkring 2 timer og 40 minutter om dagen på sociale medier. TikTok er samtidig en af de platforme, hvor der bruges mest tid, og mange børn tilbringer op mod 2 timer dagligt på appen.

Skal aldersgrænsen hæves på TikTok?

I dag er aldersgrænsen på TikTok 13 år. Det betyder, at børn under 13 år ikke må oprette en konto, mens brugere fra 13 til 15 år automatisk har ekstra beskyttelse og begrænsede funktioner. Men spørgsmålet er, om det i praksis er nok, og om 13 år reelt er en passende aldersgrænse.

I Danmark er debatten generelt blevet markant stærkere. Flere politiske initiativer har sat fokus på børns brug af sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram, og regeringen har meldt ud, at børn og unge under 15 år som udgangspunkt ikke bør have adgang til platformene.

Selvom der i forvejen er sikkerhedsforanstaltninger for yngre brugere, er der stadig begrænsninger i, hvor meget de reelt beskytter.

  • Børn kan snyde med aldersgrænsen og få fuld adgang
  • Det ændrer ikke på den øgede tendens til skærmafhængighed

Det er heller ikke første gang, emnet er oppe at vende. Forældre har tidligere været i opråb om at forbyde platformene for børn, hvilket blandt andet førte til politisk opmærksomhed, da et borgerforslag i 2024 opnåede 50.000 støttere.

Er TikTok farligt for børn?

TikTok er ikke farligt i sig selv, men platformen er designet på en måde, der kan være problematisk for børn. Det kan øge skærmafhængigheden og gøre at de har svært ved at holde fokus i timerne eller generelt. Algoritmen tilpasser hurtigt indholdet til barnets interesser og skaber en konstant strøm af videoer. 

10 Gode råd til mindre skærmtid

Samtidig kan børn blive eksponeret for indhold, der ikke altid er alderssvarende. Selvom TikTok forsøger at filtrere indhold, er det ikke muligt at fjerne alt. Der er også en social dimension. Børn bliver præsenteret for idealer om udseende og livsstil, som kan skabe et pres de ikke selv helt forstår hvorfor.

Endelig kan børn komme i kontakt med fremmede eller møde misinformation, da meget indhold ikke er kvalitetssikret.

Hvad kan du gøre som forælder?

Hvis dit barn bruger TikTok, er det vigtigt både at bruge platformens indstillinger og have en løbende dialog om, hvordan appen bruges i hverdagen.

TikTok tilbyder en række funktioner, der kan gøre oplevelsen mere sikker, men de kræver, at de bliver brugt aktivt.

Som forælder kan du blandt andet:

  • Privatlivsindstillinger: Sæt kontoen til privat og gennemgå, hvem der kan se, kommentere og interagere med dit barns indhold. Det begrænser kontakten fra fremmede.

  • Indholdsfiltre: Aktivér filtre, der kan reducere mængden af upassende indhold. Det giver bedre kontrol over, hvad barnet bliver eksponeret for.

  • Skærmtid: Brug TikToks værktøjer til at sætte daglige grænser. Det kan hjælpe med at skabe en bedre balance mellem skærm og offline aktiviteter.

  • Blokering og rapportering: Lær dit barn, hvordan man blokerer brugere og rapporterer indhold. Det giver barnet mere kontrol over sin egen oplevelse.

  • Onlinesikkerhed: Tal om hvorfor personlige oplysninger ikke bør deles, og hvorfor man skal være forsigtig med fremmede online.

  • Digital dannelse: Forklar vigtigheden af at opføre sig respektfuldt online og behandle andre ordentligt.

  • Kritisk tænkning: Hjælp dit barn med at forstå, at ikke alt indhold er sandt, og at man bør forholde sig kritisk til det, man ser.

  • Åben dialog: Sørg for, at dit barn altid føler sig tryg ved at komme til dig, hvis noget virker ubehageligt eller forkert.

TikTok er kun en del af billedet

TikTok er ofte i fokus, men udfordringen handler i virkeligheden ikke kun om én app. Børn og unge bruger i dag flere sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram og bevæger sig mellem dem i løbet af dagen. Det betyder, at påvirkningen ikke kommer ét sted fra, men fra en samlet digital hverdag.

Derfor handler det ikke kun om TikTok, men om hvordan sociale medier generelt påvirker børn, og hvilken rolle de skal have i hverdagen.

Den rigtige teknologi på det rigtige tidspunkt

Et af de vigtigste spørgsmål er ikke kun hvilke platforme børn bruger, men hvornår de bliver introduceret til dem. Jo tidligere børn får adgang til sociale medier, desto sværere kan det være at navigere i indhold, påvirkning og skærmvaner. Er du i tvivl om, hvornår dit barn er klar til sin første telefon?

Hvornår skal børn have en telefon?

Samtidig peger både forskning og politiske udmeldinger på, at mange børn først er klar senere, end aldersgrænserne antyder. Derfor vælger flere forældre at starte med teknologi, der giver kontakt og tryghed, uden adgang til sociale medier.

Et mere balanceret første skridt

For mange familier handler det ikke om enten eller, men om rækkefølge. Et første skridt kan være at give barnet mulighed for at være i kontakt med familie og venner uden at åbne op for sociale medier og den påvirkning, der følger med. På den måde kan barnet gradvist lære at bruge teknologi, samtidig med at forældrene bevarer overblikket.

Der findes ikke ét rigtigt svar på, om børn bør have TikTok. Men én ting er tydelig. Sociale medier fylder mere og mere i børns hverdag, og det stiller større krav til, hvornår og hvordan de bliver introduceret til dem.

Som forælder handler det derfor ikke kun om at sige ja eller nej, men om at tage stilling til timing, rammer og hvad dit barn er klar til.

Cart 0

Your cart is currently empty.

Start Shopping